Nyhed

900 elever fra Frederiksbergs 9. klasser samlet til årlig uddannelsesdag

Tre Falke Skolen summede af teenageliv og fremtidsforventninger, da Ungecentrets Uddannelsesvejledning holdt den årlige uddannelsesdag for Frederiksbergs 9. klasser torsdag den 10. november og om aftenen var forældrene inviteret til uddannelsesaften.

Indhold

    Til uddannelsesdagen deltog cirka 900 elever fra 9. klasserne fra både privatskoler og folkeskoler i Frederiksberg Kommune. Uddannelsesdagen bød på 22 oplæg fra både lokale erhvervsskoler og gymnasier, og hver elev fra 9. klasse havde på forhånd valgt tre oplæg, de ønskede af høre, så der blev fyldt på med input, tanker og ideer til deres kommende uddannelsesvalg. Mange elever gav udtryk for, at de havde fået gode og vigtige informationer til hjælp for deres kommende uddannelsesvalg.

    Om aftenen deltog ca. 300 forældre i uddannelsesaften. Aften blev indledt af et inspirerende oplæg af ungdomsforsker Søren Østergård om uddannelsesvalg for nutidens unge, med gode råd til hvordan man som forældre støtter sit barn i valgprocessen. Derefter var der paneldebat om de gymnasiale uddannelser faciliteret af uddannelsesvejledere fra Ungecenteret. Afslutningsvis kunne forældrene møde studievejledere, elever og rektorer fra de forskellige uddannelser.

    Stort tak til Tre Falke Skole for at tilbyde gode fysiske rammer for et velbesøgt og vellykket arrangement, hvor der har været mulighed for at både forældre og unge kunne blive klogere på de kommende uddannelsesvalg.

    Slides fra aftenens oplæg kan findes under menuen her på siden.

    Nyheden blev udgivet torsdag 17. november, 2022