Fritidsjob på plejecenter i Frederiksberg Kommune

Har du lyst til at gøre en forskel for kommunens ældre og samtidig være på arbejde? Er du udadvendt, pligtopfyldende og mellem 15 og 17 år? Så har vi måske lige jobbet for dig.

Indhold

    Frederiksberg Kommune tilbyder et spændende fritidsjob til en imødekommende og engageret ung, der har lyst til at bringe et frisk pust og ny energi til de ældre på Flintholm Plejeboliger.

    Opgaverne består i at hygge med vores beboere. Det kan fx være:

    • Spille spil
    • Læse op af en bog eller en avis
    • Gå en lille tur
    • Hygge ved spisebordet
    • Synge sammen
    • Bruge iPad
    • Hjælpe beboerne med at dække bord til aftensmaden

    I dialog med beboere og plejecenteret er du også meget velkommen til at komme med forslag til aktiviteter. De ældre er også interesserede i at se og høre, hvad der fylder i dit liv som ung i dag.

    Du vil have mulighed for at arbejde 4 timer om ugen, og timerne kan tilrettelægges, så de passer med din skole.