IPS-baseret ungeindsats
Ungecenterets IPS-baseret ungeindsats er et frivilligt tilbud til dig mellem 15 og 29 år, som ikke er i job eller uddannelse.

IPS-baseret ungeindsats – hvad går det ud på?
Ungecenterets IPS-baseret ungeindsats er et frivilligt tilbud til dig mellem 15 og 29 år, som ikke er i job eller uddannelse.
Når du deltager, får du en fast jobkonsulent, som hjælper dig på vej mod job eller uddannelse. Du får støtte, så længe du har brug for det – også efter du er startet i job eller uddannelse.
Vi tager udgangspunkt i hele dig: dine ønsker, dine ressourcer og de udfordringer, du måske har. Sammen finder vi den vej, der giver bedst mening for dig og sikrer et godt match til en virksomhed eller uddannelse.
For at du får mest muligt ud af forløbet, er det vigtigt, at du selv deltager aktivt. Her er, hvad vi forventer:
1. Du vil gerne i job eller uddannelse
Du skal have et ønske om at komme i job eller uddannelse. Det er helt okay at være usikker eller nervøs – det hjælper vi dig med at arbejde med undervejs.
2. Du deltager i samtaler
Samtalerne med din konsulent er en vigtig del af forløbet. Her arbejder vi med dine styrker, interesser og muligheder.
Vi forventer, at du:
- møder op til aftalte samtaler
- er ærlig om dine ønsker og udfordringer
- er med til at lægge en plan for din vej videre
3. Du er aktiv i din jobsøgning
I Ungeløftet arbejder vi efter princippet: job først – så støtte. Det betyder, at vi hurtigt går i gang med at finde job eller praktik, der passer til dig.
Din konsulent hjælper dig, men det fungerer bedst, når du:
- selv kigger efter jobmuligheder
- deltager i møder med virksomheder og til samtaler
- er åben for at prøve forskellige jobidéer
4. Du samarbejder om støtten
For nogle unge kan det være nødvendigt at samarbejde med fx kommune, psykiatri eller andre tilbud på deres vej mod job eller uddannelse.
Vi forventer, at du er med til det samarbejde, så du kan få den bedst mulige støtte.
5. Du siger til, hvis noget er svært
Vi er her for at hjælpe dig – og det kræver, at du siger til.
Det er vigtigt, at du:
- giver besked, hvis noget bliver svært
- beder om hjælp, når du har brug for det
- fortæller, hvis du ikke trives i et job eller forløb
Så kan vi sammen justere planen, så du kan lykkes med dit mål.
Hvis du vil vide mere om IPS-metoden kan du læse mere her: STAR IPS side