SpektRUM - et nyt onlinefællesskab for unge
Er du ung og har oplevet, at det var svært at gå i skole eller være sammen med andre? Så er dette måske noget for dig.
Kære ung.
Vi har lavet et nyt online fællesskab for unge som dig, som har trukket sig fra hverdagen og venner, eller bare synes det hele er lidt svært.
Måske har du angst, socialfobi eller andet, der gør det svært at finde energi til det, andre synes er “normalt”.
Hvis dette tilbud ikke lige er dig, så kontakt os alligevel, så vi kan tale om, hvordan vi ellers kan hjælpe dig. Vi tager altid udgangspunkt i dine behov og finder noget, der passer bedst til dig.
Hvad kan du forvente?
• Vi mødes én gang om ugen online i en time – og laver noget hyggeligt sammen. Vi er maksimum 4 med i gruppen
• Vi spiller online spil som Minecraft, online brætspil og andet hyggeligt
• Hvis du har lyst –kan vi mødes fysisk i gruppen til en biograftur eller museumstur
• Du bestemmer selv, om du vil tale, skrive i chatten – eller bare være med og lytte
Du skal ikke være på en bestemt måde, og du skal ikke præstere noget.
Du kan være lige præcis den, du er – også hvis du ikke siger noget.
Hvad får du ud af det?
• At være sammen med andre – uden pres og forventninger
• At finde ud af, hvad der føles rart for dig
• At prøve noget nyt i et trygt tempo – på dine egne vilkår
• Måske oplever du, at du faktisk har noget tilfælles med andre
Vil du høre mere – helt uforpligtende?
📧 Mail: Soge01@frederiksberg.dk
📞 Telefon: 28 98 38 60
Du kan også tage et kig på platformen, hvor vi mødes: