Gå til hovedindhold

Fritidsjob og Jobcaféen

Har du brug for hjælp til at søge fritidsjob?

Udover lønnen, giver et fritidsjob dig kompetencer, erfaringer og selvtillid, der styrker dig i fremtidig uddannelse og job.

Billede er AI-genereret

Indhold

    I Ungecentret har vi en jobindsats, som hjælper unge, der bor på Frederiksberg og er 13 til 24 år, med at søge job. Du kan få vejledning i at skrive ansøgning og CV, søge ledige stillinger, gå til samtale og nogle gange kan vi formidle din ansøgning videre til nogle virksomheder, som vi samarbejder med. 

    Kontakt vores fritidsjobkonsulenter, hvis du vil høre mere om dine muligheder for at søge fritidsjob:

    Torben Kofoed-Nielsen Mobil: 28 98 03 46

    Anders Middelbo, Mobil: 28 98 38 15

    Billede er AI-genereret

    Nyt tilbud til unge: Jobcaféen i Ungecenter Frederiksberg

    Fra den 2. september 2026 starter Ungecenter Frederiksberg et nyt tilbud til unge mellem 13 og 25 år, som ønsker støtte til at komme tættere på job eller fritidsjob.

    Hvad er Jobcaféen?

    Jobcaféen er et gratis og uforpligtende tilbud, hvor unge kan få individuel vejledning og konkret hjælp til jobsøgning.

    Tilbuddet er målrettet unge, som:

    • Søger fritidsjob, studiejob eller ordinært arbejde
    • Mangler erfaring med jobsøgning
    • Har brug for støtte til at komme i gang
    • Har behov for hjælp til at forstå arbejdsmarkedet og de praktiske forhold omkring det at have et job

    De unge kan få hjælp til:

    • Udarbejdelse af CV
    • Ansøgninger
    • Jobsøgning
    • Forberedelse til jobsamtaler
    • Fritidsjob, studiejob, deltidsjob og elevpladser
    • Løn og skat
    • Frikort
    • Lønkonto
    • Rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet

    Særligt for unge under 18 år

    For de yngste unge tilbyder vi desuden vejledning om:

    • Hvilke fritidsjob de kan søge
    • Regler for arbejdstid og ansættelse
    • Arbejdsgiveres forventninger
    • Økonomi, løn og skat
    • Rettigheder som ung medarbejder

    Praktiske oplysninger

    📍 Jobcaféen – Ungecenter Frederiksberg
    Finsensvej 86, 3. sal
    2000 Frederiksberg

    📅 Hver anden onsdag i lige uger

    🕒 Kl. 14.30 – 16.30

    🚀 Opstart: 2. september 2026

    👥 Målgruppe: Unge mellem 13 og 25 år

    Kontakt (hvis du har spørgsmål)

    Anders
    📞 2898 3815

    Torben Kofoed-Nielsen
    📞 2898 0346