Er du lige flyttet til Frederiksberg Kommune eller er ophørt med en (ungdoms)uddannelse, vil du automatisk blive kontaktet af din uddannelsesvejleder telefonisk eller via et brev i din e-Boks med tilbud om vejledning, hvis du er under 25 år.
Hvad kan uddannelsesvejlederen hjælpe med?
Du kan tale med vejlederen om din situation og de tanker, du har om din fremtid.
Uddannelsesvejlederen presser ikke noget ned over hovedet på dig, men støtter dig i din egen proces, så du bliver mere afklaret om, hvad du vil. Der kan være mange veje til uddannelse og job. Uddannelsesvejlederens fornemmeste opgave er at folde de mange muligheder ud for dig.
Du kan også lade dig inspirere gennem de links du finder under Øvrig information og links.
Hvis du har gennemført en ungdomsuddannelse og ønsker vejledning om de videregående uddannelser, skal du henvende dig til Studievalg København.